DF vil ikke lukke skoler
I et læserbrev i Dagbladet tirsdag d. 8. oktober skriver Kim Lindsø Thelin fra Liberal Alliance, at Jacob Mark fra SF, på et vælgermøde i Algestrup, proklamerede at SF vil lukke to skoler, Lellinge og Gørslev. At påstå at DF vil det samme er det rene vrøvl.
Længere ned skrives der, at det siddende flertal S, SF og DF længe har haft som mål at nedlægge skoler i Køge Kommune. Om SF har skiftet holdning i forhold til de små skoler, må stå for deres egen regning.
Men i DF har vi, i hele denne byrådsperiode, klart sagt fra i forhold til at lukke de små skoler som vi mener, er en vigtig del af i et lokalsamfund.
På er borgermøde i Gørslev for nylig, hvor flere af Dansk Folkepartis kandidater deltog, kunne vi på borgernes indslag høre, at der var et stort ønske om en integrerede institution i Gørslev.
Derfor og netop derfor, var et af Dansk Folkepartis krav til budget 2014-2017, at afsætte det beløb der efter forvaltningens oplysninger var nødvendig for at oprette en integreret institution i Gørslev.
Derfor er der afsat 820.000 kr. hvert år de næste fire år, så forældre, hvis de ønsker det, kan få passet deres barn/børn i eget nærområde. En integrerede institution er nødvendig for at bevare ”fødekæden” til den lokale Skole, det kommer der nu.
Igen, DF har i hele denne byrådsperiode, som en del af flertallet, klart sagt nej til at lukke de mindre Skoler. Derfor tilbageviser vi kraftigt, at DF hele tiden har haft som mål at lukke Lellinge og Gørslev Skoler.
Der er et faldende børnetal, det er en udfordring vi politisk må forholde os til. Men der skal ikke være tvivl om at DF er meget optaget af at bevare de mindre lokalsamfund, hvoraf en skole er en vigtig del.
Dora Olsen, 1. Viceborgmester
Gruppeformand, Byrådsmedlem
og spidskandidat Dansk Folkeparti