Endelig kom der Filmklub
- i Risbjerg Kirke
Bare for at liste nogle af aktiviteterne, skal nævnes i flæng: Foredrag tirsdag eftermiddag, Kierkegaardsforum tirsdag aften, litteraturkreds hver anden onsdag, gode frokoster med sang og musik, SpecielTours søndage med ture ud af huset, børnearbejde og meget, meget mere. Men vi har manglet noget. Længe har det været et ønske fra kirken, at vi kunne få mulighed for at se film - det har vi sådan set kunne, men for os er kvalitet et kodeord, der er afgørende i alle vores aktiviteter, og vores store ønske har været nødvendige tekniske faciliteter, så vi med ro og stolthed i sindet, syntes vi kunne være bekendt, at sige, vi har noget at byde på, også når talen kommer til filmfremvisning. Nu har vi endelig fået vores ønske opfyldt, et kæmpelærred, mørklægningsgardiner, en fremragende filmfremviser og et super lydanlæg. Derfor vil der fremover være filmaften 3. torsdag i måneden og vi inviterer til premiere i Filmklubben - Risbjerg Kirke torsdag den 17. oktober, kl. 19.00. Vi viser en tankevækkende og inspirerende film og efter filmforevisning serverer vi rødvin og tapas, så der bliver mulighed for en fælles snak - måske om filmen. I øvrigt kan man klikke ind på vores hjemmeside risbjergkirke.dk og se detaljeret program for efterårssæsonen.