Fortsæt til indhold

1.000 børn brillerede med boldene

Kæmpe KidsVolley-stævne skabte måske morgendagens ledere - gratis træning sidst i oktober

Arkiv
Arkiv

Det starter i det små I frivillighedens tegn - nu hvor Frivillighedsugen netop er slut - afholdtes ¿Leder for en dag¿-kampagnen forleden for at ruste den næste generation af ledere til opgaven. Det at være leder kan også foregå som frivillig i en idrætsklub eller forening. Og for studerende fra fem gymnasier og erhvervsskoler i hovedstadsområdet, heriblandt Hvidovre Gymnasium & HF, blev det en realitet under ¿Leder for en dag¿. Det er bl.a. Hvidovre Volleyball Klub, der står bag Danmarks største ProjektFrivillig initiativ, hvor de aflaster lærere i coach-rollen under Hvidovre Volleyball Klubs store KidsVolley skolestævne. Først var de på golfbanen, dernæst hørte de foredraget ¿Jeg vil være chefen!¿ i auditoriet hos Tryg Forsikring i Ballerup, hvor bl.a. Bolette Christensen, Adm. Dir. i Børnefonden inspirerende øsede af sin ledelseserfaring. Initiativtager til ¿Leder for en dag¿, Mogens W. Brolin, startede op i 2010: - I tillæg til at give de unge mennesker en smagsprøve på ledelse, er initiativet med til at sikre, at endnu flere børn får sjov, motion, og sundhed i idrætsforeningerne efterfølgende, siger han. Gratis træning Skolestævnerne ¿KidsVolley¿ er landsdækkende. Mere end 1.000 spillere fra Hvidovre og 60 ¿Leder for en dag¿-coaches deltog i Hvidovre Volleyball Klubs store stævne, som havde sportschef Thomas Stryhn i spidsen. Stævnerne er for nylig afholdt med udfordrende, sjove og spændende lederskaber til følge af de unge coaches, der med sikkerhed fik deres sag for i selskab med så mange børn. Nu håber Hvidovre Volleyball Klub, at flest muligt af de over 1.000 Hvidovre børn, der deltog i stævnerne, kommer forbi den almindelige træning. - De frivillige gymnasieelever, der coachede børnene under skolestævnerne, fortsætter i klubben i hele oktober og november måned for at hjælpe de nye spillere med en god start i klubben. De følger også med ud til de første stævner, bl.a. stævnet i Glostrup, hvor der også er gratis deltagelse, allerede på søndag den 13. oktober, siger Thomas Stryhn. På datoerne den 22. og 23. oktober er der gratis træning med Hvidovre Volleyball Klub for Hvidovres mange børn: Tirsdag kl. 17.30 - 18.30 i Frihedens Idrætscenter og onsdage kl. 17.00 - 18.00 i Avedøre Idrætscenter.ark