Ny frisør hos Salon Delux
Arkiv
Salon Delux er ejet af Mie Krogh Nielsen, men består af i alt fem selvstændige frisører. - Vi glæder os rigtig meget til at byde Kristina velkommen. Hun er en hamrende dygtig frisør, siger Mie Krogh Nielsen. 25 årige Kristina Bybjerg har 6 års erfaring fra en stor salon i Vanløse. Nu er hun tilbage i Hvidovre og glæder sig til at byde nye såvel som kendte ansigter velkommen i frisørstolen. - Jeg er født og opvokset i Hvidovre, med skolegang på Risbjergskolen, og det bliver rigtig dejligt og sjovt at se venner, bekendte og gamle kunder i salonen, hvor jeg allerede føler mig godt hjemme med de nye, gode kolleger, siger Kristina, der tager i mod bookinger nu på Salon Delux¿ hjemmeside.