HIF tager afstand til kommentar!
LARS CRAMER-LARSEN på vegne af en samlet HIF bestyrelse, med svar til Erling Borgstrøms kommentar
Det er HIF¿s opfattelse at budskabet i artiklen er unuanceret og som helhed usandt, og dermed skadeligt for klubbens omdømme og ikke mindst spillere fra U19 truppen, som dermed kommer til at fremstå som årsagen til, at der ikke kunne stilles hold til kampen på Bornholm. Der er som i alle andre sammenhænge flere omstændigheder bag grunden til at kontroversielle ting sker, herunder at et profilleret hold som HIF KS- hold måtte trække sig fra kampen på Bornholm. Dette skal HIF være den første til at beklage fandt sted, men det var et nødvendigt omend meget uheldigt skridt som klubben måtte tage, idet der ganske enkelt ikke var et komplet og bæredygtigt hold til rådighed til at løse opgaven. Omstændighederne bag denne udvikling har flere årsager og disse er HIF netop i gang med at analysere. Det er således præmaturt på nuværende tidspunkt at insinuere at udvalgte spillere har været årsagen. Det er ingenlunde det korrekte billede af situationen. Såfremt der kan placeres et direkte ansvar i forbindelse med trænerens uventede afgang, samt at udvalgte spillere skulle have forbrudt sig mod HIF værdier, vil dette indebære disciplinære og ansættelsesretlige konsekvenser for enkeltpersoner, der kan have været indblandet Der er ingen der kan sætte sig selv over klubben - inklusive bestyrelsesmedlemmer, idet dette er i direkte strid mod klubbens værdier. Svar: Ingen er over klubben: Sikke en gang udenomssnak og vasken hænder ved håndvasken samt et godt bevis på manglende kommunikation. Ideen med et U-19 hold er at gøre de unge spillere klar til spillet som senior. Derfor er det ligeså klart, at U-19 holdet skal afgive spillere til KS-mandskabet. På jeres egen hjemmeside skriver I således, at ¿et par spillere meldte afbud dagen før, mens en tredje allerede havde meddelt, at han ikke kunne deltage. De resterende ungdomsspillere, som var tiltænkt en rolle i kampen, var fortsat klar til at spille.¿ Hvorfor kom de så ikke i kamp om lørdagen på Bornholm, og hvorfor blev træner Martin Johansen ikke orienteret om de muligheder? Så var kampen blevet afviklet, hvilket var i alles interesse. Kernen er, at samarbejdet mellem idrætsforeningen og den professionelle afdeling ikke fungerer. Det gælder på trænersiden og åbenbart også på bestyrelsesniveau. Hvor er personen, der har et ben i begge lejre, og som har ansvaret for, at en lignende situation ikke opstår igen? Når man foretager et valg, vælger fra og vælger til, prioriterer man, og det har naturligvis konsekvenser. Her prioriterede tre spillere U-19 holdet på bekostning af KS-mandskabet, så man ikke kunne stille til kamp. Det er da bare ikke i orden. At tage afstand fra Hvidovre Avis¿ kommentar i tirsdagens udgave er at sætte kikkerten for det blinde øje. Ingen er over klubben. Med sportslig hilsen Erling Borgstrøm