Hvad vil Venstre ?

Sidste tirsdag aften blev det nye budget for 2014 i Køge kommune vedtaget.
Endnu en gang er det lykkedes for Marie Stærke at samle en bred kreds af partierne i byrådet om det nye budget.
Det er et godt eksempel på det samarbejdende folkestyre, som vi her er vidne til. Alle har bidraget til løsningen ved ikke at stille ultimative krav. Det lover godt for samarbejdet i det kommende byråd, som forhåbentlig fortsat skal ledes af vores dygtige og kompetente borgmester.
Venstre og Demokratilisten skiller sig ud fra de øvrige partier ved at have opstillet et alternativt budget. Desværre er der store huller i disse partiers budget. Som eksempler herpå kan nævnes:
1. V og D vil ikke udvide rådhuset, selvom der mangler plads til over 200 personer, som p.t. arbejder i midlertidige pavilloner.men vil i stedet skaffe plads i det påtænkte byggeri ved Køge Stadion. Herved går man glip af synenergien og besparelserne ved at hele administrationen er samlet på en lokalitet. Herudover må man forudse, at staten vil kræve, at der deponeres et beløb på op til 60 mio kr. Hertil skal lægges leje af lokalerne i Køge Park, som ikke er med i V og D"s budget. Hvor skal de penge komme fra ?
2. V og D vil købe Realdania ud af Køge Kyst. Det er tude tosset at sige nej til en sådan samarbejdspartner, som alle landets kommuner står i kø for at samarbejde med. Et sådant frikøb vil koste minimum 120 mio kr. Hvor skal de penge komme fra ?
3. V og D vil undlade at bygge erstatningslokaler for Teaterbygningens store sal, som det er nødvendigt at nedrive i forbindelse med det nye vejanlæg med krydsning af jernbanen. Hvor skal foreningerne så mødes, og hvor skal andre kulturaktiviteter så foregå ?
4. Samtidig med at der er disse store huller i V og D"s budget, siger man, at man kan levere mere kernevelfærd, men alle ved at det koster mange penge f.eks. at øge antallet af bad til ældre, øge udgifter til børneinstitutioner, skoler etc. Hvor skal pengene komme fra ?
5. De eneste indtægtskilder, som der peges på er øget udlicitering. Andre kommuner har prøvet dette uden den store succes, idet der er flere eksempler på, at kommuner har hjemtaget opgaverne igen, fordi det viste sig ved en senere licitation, at udliciteringen blev dyrere, eller fordi det private firma viste sig at være svigagtigt eller benyttede sort arbejdskraft m.m.