Fortsæt til indhold

Ålebenene når hele vejen rundt på tallerkenen

Aarøs Perle har stor succes med velbesøgte ålegilder. I år er der hele 10 af slagsen

Arkiv
Peter Rasmussen

Hvis ålen er en truet dyreart er der ikke noget at sige til det, når man betænker de mængder af den slangelignende fisk, som bliver fortæret ved de mange ålegilder på Aarø. Her er der ingen problemer med at få de afgnavede ben til at nå hele vejen rundt på tallerkenerne.
Det er Olaf Søgaard fra Aarøs Perle, der er vært ved gilderne, der bare bliver flere og flere. Første år var der fire, så otte og nu 10. Næste år bliver der dog ikke 12:
“Vi skal huske at det stadig skal være sjovt,” siger Olaf Søgaard, der dog har fundet plads til et ekstra ålegilde i kalenderen. Det er på torsdag klokken 18.00, og her er endnu få ledige pladser.
“Så når vi op på at 440 har været til gilde. Vi har tilberedt ialt 225 kilo ål. Det er da også helt godt gået,” griner manden, der for alvor har sat liv i havnen på Aarø.