Fortsæt til indhold

Liberal Alliance støtter ¿A-Team 2650¿

Arkiv
Arkiv

Det var organisationen A-Team 2650, der havde inviteret til dialogmødet på baggrund af deres frivillige arbejde i området. Daniel Holm Hansen fra Liberal Alliance deltog også i A-Teams dialogmøde. - På trods af mange sociale tiltag gennem årene føler de unge i sig alligevel koblet af fra resten af byen. De føler netop ikke, at bydelen er det, den bør være - nemlig en del af byen, udtalte Daniel Holm Hansen efter mødet: - De mener, at der stille og roligt er ved at udvikle sig en kedelig tendens med stoffer og øget utryghed i området. Og der er noget om det, for kigger man på kommunens hjemmeside kan man om bydelen læse følgende: ¿Avedøre Stationsby ligger som en afgrænset boligby i den vestligste del af kommunen (...)¿. Bydelen er således afgrænset fra resten af byen og på trods af de mange tiltag i området, har man ikke formået at ændre følelsen af eksklusion... De har brug for hjælp - Det var rigtig dejligt for mig som tilflytter, at få indsigt i et område, der ligger relativt afsides, siger Daniel, der godt kan forstå følelsen af eksklusion: - Der er ingen tvivl om, at der er noget om snakken. På trods af, at der er indkøbsmuligheder, et gymnasium og også snart et samlet center for ungeindsatsen i kommunen herude, så kan man godt få fornemmelsen af, at der ¿mangler noget¿... Ved mødet var der også bred enighed om, at der skal gøres noget - A-Team 2650¿s store arbejde bør anerkendes. - Jeg er glad for, at der er vilje til at se fremadrettet på de unges situation i stationsbyen. Det er klart, at hvis man fra kommunens side gennem for eksempel tilskud til lokaler, kan løfte en hel generations syn på kommunen som DERES kommune, så er vi nået langt. Kobler man det så samtidig med de mange gode tiltage kommunen i forvejen har og hjælper A-Team 2650 på vej med råd, vejledning og - ikke mindst - anerkendelse, så kan det komme til gavn for hele kommunen. Vi skal absolut ikke have ¿sorte pletter¿ på landkortet.. En frivillig indsats er vejen frem, men de har brug for lidt hjælp. Så for mig at se er det ren win-win - også økonomisk på langt sigt - at kommunen giver et bidrag til indsatsen...red