Tøseaften med mere
Torsdag aften var der dømt hygge hos Art And Batik
Kim Schou
Torsdag aften var der dømt hygge og mode hos Galleri Art and Batik i Blåvand, da der var inviteret til "Tøseaften".
"Vi havde en utrolig hyggelig aften, trods nogle afbud pga. sygdom," fortæller indehaver, Dorthe Hinze Lund.
"Der blev bestilt kjoler og veste hos Elsebeth, der stod klar med målebånd og notesblok. Lidt lækkert til ganen og maven var også med på programmet - alt i alt en rigtig dejlig aften," lyder det.
"Vi er klar igen den 7. november, og tilmeldingerne er allerede begyndt at komme ind, så vær hurtig på telefonen, hvis du og dine veninder/kolleger gerne vil være med til en hyggelig aften i selskab med Elsebeth fra E-Beths," smiler Dorthe Hinze Lund.