Ekstraregning på 2.000 kr. til fjernvarmekunderne!
Enten skal Hvidovres varmekunder betale eller også skal Hvidovre Kommune finansiere ekstraregning på mange millioner
- Og det er ulovligt, siger Vestegnens fjernvarmeselskaber! Hvidovres fjernvarmekunder kan se frem til en betydelig ekstra regning, fordi VEKS har overtaget Køge Kraftvarmeværk. Værket overproducerer, og er for dyr i drift - men VEKS var advaret. Nu viser det sig, at VEKS ikke lovligt kan sende regningen videre til fjernvarmekunderne. - Derfor hænger VEKS¿ ejere selv på regningen, siger Vestegnens fjernvarmeselskaber, der er gået sammen i foreningen NetVarme... Advarsler Op til 2000 kroner mere på regningen om året! Så meget kan fjernvarmekunderne se frem til at skulle betale ekstra for en fejl begået af VEKS, hvis ikke politikerne handler hurtigt, og påtager sig regningen. - VEKS gjorde en rigtig dårlig handel, da de købte Køge Kraftvarmeværk for en krone i maj 2012, siger Erik Christiansen, Hvidovre Fjernvarme og talsmand for NetVarme: - Til trods for skriftlige løfter om, at de eksisterende kunder ikke skulle finansiere underskud i forbindelse med købet, har VEKS nu alligevel valgt at sende regningen på i alt 76 millioner kroner videre til fjernvarmekunderne... Beslutningen om alligevel at sende regningen videre til forbrugerne er godkendt af VEKS¿ bestyrelse, der består af kommunalpolitikere fra de 12 ejerkommuner, der trods advarsler valgte at godkende prisstigningen. Hvidovres repræsentanter i bestyrelsen er Finn Gerdes (A), Katrine H. Frederiksen (F) og Karl Erik Høholt Jensen (V). Advarslerne kom fra NetVarme. Ulovligt Udover en ekstra årlig varmeregning på op til 2000 kroner for en gennemsnitlig fjernvarmekunde, så betyder ekstraregningen fra VEKS, at samtlige planlagte udbygninger til fjernvarmekunder i de 12 kommuner afbrydes eller revurderes. Energistyrelsen godkendte nemlig købet med henvisning til, at der skulle udarbejdes et projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsen. Denne betingelse er ikke fulgt og derved at projektet i strid med varmeforsyningsloven. - Derfor er det ikke lovligt at sende varmeregningen videre til kunderne og VEKS og bestyrelsen må selv tage ansvaret, mener NetVarme, der netop har afsendt en klage til Energitilsynet, hvor man forventer at få medhold i et krav om ikke at sende regningen videre til fjernvarmekunderne... - Det er ikke rimeligt, at en dårlig investering fra VEKS¿ side skal sendes videre til vores trofaste fjernvarmekunder. Der er desværre nogle politikere, der trods advarsler er blevet vildledt af VEKS. Derfor vil kommunerne komme til at hænge på ekstraregningen, så dette ikke går ud over fjernvarmekunderne, siger Erik Christiansen...