Fortsæt til indhold

Er din hverdag mest lykke eller leverpostej?

SF holder alternativt valgmøde med coachen Bente Thorbech Henriksen

Arkiv
Arkiv

Bliv endnu mere fan af din hverdag og skab plads til det du har mest lyst til! - Dette er en eftermiddag for de kvinder, der vil kyle deres kedelige hverdag i skraldespanden, siger Nina Thøgersen. Slut med at stresse rundt og lade al energi blive ædt op af praktik, madpakker og vasketøj. Få overskud også, når der smøres madpakker eller når du skal stå imod alle de krav, du selv og andre sætter til dig. Giv dig selv et pusterum! Det er også for andre interesserede, men mest kvinder uanset alder, med og uden børn! BenteThorbech Henriksen ejer coaching virksomheden ¿Vidunderlige Hverdag¿ og udfordrer primært kvinder på deres mål, ambitioner og hverdag. Mød hende til et spændende oplæg, der tester hverdagen og hvad den skal være for dig! Denne interessante og fantastiske mulighed for at få lidt mere styr på hvad og hvordan du kan få mere ud af din stressede hverdag, finder sted på Risbjerggård på lørdag den 19. oktober kl. 14.30 Her kan man også møde SF Hvidovres kandidat Katrine Høybye Frederiksen, der vil komme med et oplæg om et aktuelt emne i forhold til SF`s politik på børne - og familieområdet. - Mød op på Risbjerggård og få lidt guf både til hovedet og maven serveret af SF Hvidovres kandidater og Life & Business Coach Bente Thorbech Henriksen, opfordrer Nina Thøgersen.