Strøby Turist donation til Hegnetslund
HERFØLGE Støtteforeningen Hegnetslund kan igen i år, bl.a. takket være Strøby Turist, realisere drømmen om at kunne afholde en koloni for nuværende og tidligere kvinder og børn af huset.
Strøby Turist donerer bussen og medarbejderne bidrager med deres frivillige arbejdskraft for at køre alle kvinder og børn frem og tilbage til kolonien, som afholdes en weekend i 2013.
Der forventes ca. 30 deltagere på kolonien herunder kvinder, børn, frivillige og ledere.
Støtteforeningen Hegnetslund glæder sig over med denne koloni, at skabe mulighed for, at tidligere og nuværende voldsudsatte kvinder og børn på Krisecentret kan mødes, skabe og fastholde det gode netværk. Dette er meget vigtigt for, at kunne finde fælles styrke til, at komme videre med deres liv efter en traumatisk periode i deres liv.
- Sidste års tur var jo en herlig oplevelse for os, så jeg tilbød straks at gøre det samme igen i 2013. Vi ser frem til endnu en positiv oplevelse og glæder os blot over at kunne hjælpe med bus og chauffør, siger direktør i Strøby Turist, Bjarne Nielsen .pm