Fortsæt til indhold

Veterantoget futter en tur til Rødvig

Arkiv
Arkiv

EFTERÅRSFERIE: Den sidste søndag i skolernes efterårsferie, 20. oktober, kører Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog mellem Køge og Rødvig.
Det er igen klubbens hyggelige motorvognstog der klarer turen. Der vil være rig mulighed for at opleve alle efterårets farver, når toget kører gennem det varierede stevnske landskab med ca. 60 km/t. Østsjællandske Jernbaneklub opfordre passagererne til at tage varmt tøj på, så man kan opleve turen fra togets åbne endeperroner.
Toget der køres med har en betragtelig alder, de to motorvogne er bygget i henholdsvis 1928 og 1932, hvor mellemvognen er bygget i 1924.
Veterantoget kører fra Køge station kl. 10.09 og kl. 14.09, fra Egøje kl. 10.18 og kl. 14.18, Grubberholm kl. 10.27 og kl. 14.27, Hårlev kl. 10.48 og kl. 14.28 og Klippinge kl. 11.02 og kl. 15.02. Toget ankommer til Rødvig kl. 11.21 og kl. 15.21
I Rødvig er der 34 minutters ophold inden toget returnerer. Her er der afgang fra Rødvig h.h.v. kl. 11.55 og kl. 15.55 med ankomst i Køge kl. 13.08 og kl. 17.08.
Børn på 4 år og derunder kører gratis med veterantoget. Østsjællandske Jernbaneklub oplyser at der ikke kan modtages dankort på veterantoget.
pm