Fortsæt til indhold

Fredericia Kommune mangler hjælpere

Kommune mangler valgtilforordnede til Kommunalvalget den 19. november 2013

Arkiv
Arkiv

Har du lyst til at komme bag kulisserne ved et kommunalvalg? Så har du chancen nu som valgtilforordnet.
Du får tildelt et valgsted, og gruppen af tilforordnede, på det enkelte valgsted, fordeler sig på to hold, der dækker vagten fra kl. 9.00 og til alle stemmerne er talt op.
Som tilforordnet skal du hjælpe med, at valget forløber efter gældende regler samt hjælpe vælgerne til rette på valgstedet.
Der er altid erfarne tilforordnede eller en kommunalt ansat, som du kan spørge, hvis du er i tvivl.
Som tilforordnet får du frokost på valgstedet og en diæt på 770 kr. Diæten beskattes som B-indkomst.
Interesserede kan melde sig via kommunens hjemmeside.
De ledige pladser som valgtilforordnet vil Fredericia Kommune fordele fra den 5. november og frem til valget d. 19. november 2013.