75 år med kegler
Jubilæum blev fejret med reception på Th. Nielsensvej
Variationer af keglespil har eksisteret i flere tusinde år, og kan blandt andet spores tilbage til det gamle Egypten og romertiden.
Helt så mange års eksistens kan Roskilde Kegle Klub ikke prale med, men ikke desto mindre rundede klubben for nylig et imponerende hjørne, da den kunne fejre 75-års-jubilæum.
En så fornem begivenhed kunne klubbens medlemmer selvfølgelig ikke lade gå ubemærket hen.
Derfor inviterede de til reception i Roskilde Kegle Center på Th. Nielsensvej i Roskilde.
Ung trods alder
På trods af kegleklubbens modne har årene ikke slidt hårdt på faciliteterne, den tilbyder.
Da blandt andet formand Jan Hansen tog imod de fremmødte til receptionen, kunne han byde velkommen til omgivelser, der stadig har et ungdommeligt skær over sig.
Keglecentret på Th. Nielsensvej har nemlig ikke mere end lige over 10 år på bagen, så de 75 år må siges at tælle mest på den symbolske konto.