Endnu en sejr for Vindmøllerne på Kalvebod Syd
Naturstyrelsen har givet dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen til opstilling af fire vindmøller på Kalvebod Syd - og Hvidovre Kommune klager naturligvis!
Naturstyrelsen skriver, at indsigelsen til VVM-rapporten og kommuneplantillægget ikke er ophævet. Ifølge klagevejledningen kan klageberettigede klage inden for fire uger fra den dag afgørelsen er annonceret. Hvidovre Kommune er klageberettiget. Enig kommunalbestyrelsen Derfor behandlede kommunalbestyrelsen i forlængelse af sidste uges vedtagelse af næste års budget et forslag fra By- og Teknikforvaltningen, der havde udarbejdet et forslag til en klage. Der var i kommunalbestyrelsen fuld opbakning til at fremsende klagen. Når Natur- og Miljøklagenævnet har taget stilling til klagen kommer der en afgørelse. Det er usikkert hvor lang tid klagenævnet er om det, men der har i senere tid været sagsbehandlingstider på mellem tre til seks måneder. Det er ligeledes usikkert om klagesagen har opsættende virkning.