Fortsæt til indhold

Velkommen til frokostjazz

Musik på Månen med Arosi

Arkiv
Arkiv

Arosi, af mange kaldt Aarhus Byorkester, spiller lørdag, den 19. oktober, på Månen i Haderslev.
Bandet startede helt tilbage i efteråret 1958 som Aarhus Fodvarmere med ganske unge musikere, der havde lysten og spillegejsten indenfor den traditionelle jazzgenre. I de første år af orkestrets levetid spillede man lystigt i datidens mange jazzklubber i det ganske land og foretog flere ture til udlandet, blandt andet Tyskland, Holland og Grønland. De ældste medlemmer i orkestret påstår hårdnakket, at man spillede samtidig med Beatles i Hamborg - så, fra at være fodvarmere i tidernes morgen, er bandet nu nået helt op til de fineste øregange.
Arosia er ikke tro overfor en bestemt stilart, men spiller de numre, der passer til humøret og situationen. De bliver ofte kaldt for Danmarks svar på Dutch Swing Collage Band.
Orkestret består af: Per Vindum, trompet Botha Christensen, basun Ole F. Sørensen, klarinet Tom Kronbo, banjo Palle Laursen, basBjørn Andersen, piano Jeppe Jeppesen, trommer.