Fortsæt til indhold

Nephew fylder Skansen med udstyr

Det er noget af et set-up, som lige nu er under opførelse i Skansen til aftenens brag med Nephew

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Broager Sparekasse Skansen er blandt de kun otte steder, Nephew lander på deres stort anlagte 'Hjertestarter Arena Tour'. Og det bliver stort. Med et setup der sjældent er set større for et dansk band på en indendørs tour.
Lige nu er man i fuld gang med opbygningen til aftenens koncert, hvor Nephew indtager den imponerende scene kl. 20 for at give den hjertestarter på alle tangenter.
Foruden tourbussen med Simon Kvamm og de andre 'nevøer' består karavanen af 7 40 fods trailere/sættevogne med tonsvis af udstyr, tre busser, heraf 1 nightliner/sovebus, 4 Audi A-6 og i alt 68 crew medlemmer - som lige nu har travlt.
I skrivende stund er der mindre end 300 billetter tilbage, som kan erhverves ved indgangen. Ellers skal man forsøge sig på BilletNet.dk, på posthusene, på BilletLugen.dk eller på tlf. 7015 6565.
Arrangør af aftenens rock-brag er Kultur I Syd.

Tonsvis af udstyr skal på plads, inden der kan sættes strøm til forstærkerne. Foto: Axel Nielsen