Brugerworkshop om fremtidens bibliotek
Koldingbibliotekerne er i gang med en visionsproces for fremtidens bibliotek, der blandt andet undersøger hvordan bibliotekerne også i fremtiden kan skabe værdi for Kolding Kommunes borgere.
I forbindelse med visionsprocessen har biblioteket haft andre borgerwork-shops mm. der har hjulpet med, at udarbejde forskellige modeller på fremtidige biblioteksservices. Hvorvidt de nye biblioteksservices rent faktisk skal føres ud i livet afhænger af bibliotekets brugere. Derfor inviterer Koldingbibliotekerne alle borgere i Kolding Kommune til workshop, hvor det vil være muligt at opleve og teste prototyperne for efterfølgende at evaluere og videreudvikle dem sammen med personalet.
Prototyper
Blandt de modeller man kan være med til at teste er følgende:
Fremtidens lånerkort - som giver adgang til meget mere end udlån af bøger, film og musik
Netværks-service - hvor man altid kan finde nogen at dele sin interesse med
Erfaringsbank - koldingensernes erfaringer blive samlet og stillet frit til rådighed for alle
Nyt samlings- og debatsted for borgerne.
Der er stadig mulighed for at få stor indflydelse på, hvilke services Kolding-bibliotekerne i fremtiden skal tilbyde. På workshoppen er nye idéer også me-get velkomne.
Konstitueret bibliotekschef, Kis Michealsen siger:
”Det er en enestående mulighed for at få indflydelse på Koldingbibliotekernes fremtid. Borgernes meninger og idéer betyder meget for os. Derfor håber vi meget, at rigtig mange borgere har lyst til at være med – både flittige brugere af biblioteket og dem, der i dag ikke benytter tilbuddene”.
Workshoppen finder sted: 23. oktober fra klokken 16.00 - 18.00 på Kolding Bibliotek. Biblioteket byder på kaffe og kage.
Tilmelding
Tilmelding kan ske personligt på et af kommunens biblioteker, på tlf. 7979 1100 eller via www.koldingbib.dk
Baggrund:
Siden foråret 2013 har Koldingbibliotekernes medarbejdere været i gang med at undersøge, hvordan Koldingbibliotekerne bedst muligt kan bidrage til at indfri kommunens vision 'Kolding – vi designer livet', så biblioteket også i fremtiden kan skabe værdi for alle borgere i Kolding Kommune.
Med inspiration fra borgere og lokale virksomheder, og med opdaterede indsigter i biblioteksbrugernes adfærd og behov, er det bl.a. undersøgt, hvilke veje, der fører biblioteket til den bedst mulige fremtid. I den sammenhæng har tre af landets førende eksperter været med til at pege på, hvilken rute biblioteket skal vælge, hvis det fortsat skal skabe gode oplevelser for bor-gerne i Kolding Kommune.
Nu er visionsprocessen nået så lang, at biblioteket har designet en række modeller på fremtidige biblioteksservices. Der er tale om vidt forskellige services. Alle har de dog det tilfælles, at de peger på nye måder at bruge biblioteket på.