Gør din bil vinterklar med Casper Elgaard
Mød den kendteracerkører hos Shell i Køge lørdag den 26. oktober.
MOTOR: Ved du, hvordan du gør din bil klar til vinteren? Og vil du vide, hvordan du kan spare tusindvis af kroner hvert eneste år?
Så kom forbi Shell-tanken på Københavnsvej 110 i Køge lørdag den 26. oktober, og få gode tips til økonomikørsel og bilpleje af racerkører Casper Elgaard.
Nok har vi haft en lun sommer, men den kolde vinter vi går i møde, slider hårdt på din bil. Og derfor vil den være dig taknemmelig for en vinterklargøring.
Som racerkører ved Casper Elgaard alt om, hvordan man får mest ud af sit køretøj, og derfor giver han på lørdag gode tips og tricks til, hvordan du kan føre din bil sikkert igennem vinteren. Samtidig deler han ud af gode råd til, hvordan du kan komme længere på literen og få lidt ekstra plus på kontoen op til jul.
Det hele sker på Shell-tanken på Københavnsvej 110 i Køge.
- Jeg glæder mig til at møde en masse bilister på lørdag og give dem gode tips til, hvordan man ved hjælp af små justeringer kan få mere ud af budgettet. Det er et godt budskab, som er interessant for de fleste. Faktisk kan man spare op til 20 % af de penge, man hælder i tanken ved at følge nogle simple køreråd. Et godt tip er for eksempel at tanke det rigtige brændstof og tjekke dæktrykket hver måned. Og så er der jo lidt ekstra penge til julegaver, fortæller Casper Elgaard.
Casper Elgaard besøger 5 Shell-stationer i Danmark i løbet af weekenden, og når han slår vejen forbi Køge på næste lørdag i en spritny Skoda Rapid, er der præmier på højkant. Og fordi både brændstof, bil og dæktype spiller ind, når man skal spare brændstof og forberede sin bil på vinterens kulde, er både Skoda og Michelin gået sammen med Shell for at gøre de danske biler vinterklare.
Alle gæster, der tager et smut forbi Shell-tanken kl. 12-13 kan derfor vinde præmier fra Shell og Michelin, når de tester deres viden om, hvordan man bedst forbereder sin bil til en køretur på vinterens isglatte eller saltede veje.
pm