Våd undervisning
Arkiv
Alle 4. klasserne i Lejre Kommunes skoler har været gennem en omgang våd undervisning, hvor der har stået svømmeundervisning, livredning og friluftsaktiviteter langs vandet. Børnene har hørt om de farer, der kan være, når man bader eller leger i vandet. Desuden har børnene lært om forskelle på Roskilde Fjord og Isefjorden og talt om brandmænd, vandmænd og hvordan, man behandler brandsår. Reddere fra Lejre Brandvæsen har givet børnene et grundlæggende kursus i førstehjælp.