Fortsæt til indhold

Virksomheder og praktikpladser

Arkiv
Af Karsten Rasmussen, Pedersvej 24, Køge.

Det lykkedes heldigvis, at få flertalsgruppen til at droppe tanken om skattestigninger i Køge kommune. Tanken om at kratte flere penge ind fra kommunens borgere og virksomheder er imidlertid langt fra droppet.
Således har SF ved gentagne lejligheder offentligt overvejet at indføre en dækningsafgift til kommunens virksomheder, som kompensation for den 'belastning' de påføre kommunen.
Private virksomheder i Køge er IKKE en belastning for kommunen - tværtimod er de fundamentet for, at der overhovedet er råd til at yde den velfærd som vi trods alt yder. De giver arbejde til byens borgere. De skaber praktikpladser til de unge. De sætter Køge på landkortet for noget positivt (mange gazelle virksomheder).
Når SF vil påføre virksomhederne en straf i form af en dækningsafgift, så vil det have en konsekvens for virksomhederne og borgerne i Køge kommune. Virksomhedernes omkostninger vil stige og konkurrenceevnen vil blive svækket.
Meget konkret vil det betyde færre praktikpladser til de unge i Køge. Det må ikke ske! Der er markant behov for praktikpladser i Køge, til at sikre en ordentlig indslusning af de unge på arbejdsmarkedet og derfor skal der IKKE gennemføres tiltag der belaster vores virksomheder og/eller reducerer antallet af praktikpladser.
Karsten Rasmussen

Byrådskandidat for Venstre i Køge