Fortsæt til indhold

Elever fra IBC besøgte Christiansborg

Arkiv
Arkiv

I sidste uge var 32 unge fra IBC i Kolding i København, hvor de blandt andet fik en lektion i politik og demokrati, da de besøgte Christiansborg.
Det lokale radikale folketingsmedlem Marlene Borst Hansen viste de unge rundt på Borgen og undervejs blev der tid til snak og diskussion om politik og demokrati.
Eleverne havde mange spørgsmål til den radikale kultur- og udlændingeordfører. Blandt om hvordan livet som politiker leves i hverdagen.
”Det er altid en fornøjelse at vise unge mennesker rundt i demokratiets sale, men det er endnu sjovere og mere vigtigt at samtale med dem. Det er så afgørende, at de unge får en fornemmelse af, at vi politikere lytter til dem og tager dem alvorligt, og at de har ligeså meget ret og mulighed for at komme i dialog og stille kritiske spørgsmål, som store lobbyvirksomheder. Demokratiet tilhører os alle” fortæller Marlene Borst Hansen.