Effektivt punktum på forrygende år
WiB Køge byder på spændende foredrag mandag aften i Hårlev.
FOREDRAG: Spytter du blod?!
WiB Køge afslutter årets formelle del med et spændende foredrag af Stine Bo, partner i firmaet Habitmanager og indehaveren af en helt utrolig historie om at blive lagt ned i livet, og rejse sig igen og gøre det umulige!
Det har været et forrygende år for WiB Køge og årets sidste officielle netværksmøde nærmer sig med hastige skridt. Denne gang skal det foregå på en hestepension og det er ikke uden grund. WiB Køge får nemlig besøg af foredragsholder og partner i firmaet Habitmanager®, Stine Bo.
Stine Bo er indehaveren af en helt utrolig historie, som tager sin begyndelse i hjertet af en ung hestepige, som pludselig befinder sig i sit livs mareridt, da hun bliver stillet ansigt til ansigt med hestebranchens pengegriske virkelighed!
Stine Bo har talent for at træne heste og ryttere til imponerende resultater og hun får som ganske ung chancen for at udøve sine evner med ansvar for avl og konkurrencer på en stor herregård i Europa. Stine Bo skal finde en avlshingst og der skal tjenes penge, mange penge.
Stine Bo møder sit livs kærlighed, den smukke avlshingst Sandro King. Resultaterne er blændende, men på hjem fra et stævne går noget galt.
Sandro King skades i transporten og herefter starter et mareridt og en kamp om at redde både Sandro Kings – og Stines eget liv.
Hør den rørende og enorm inspirerende historie om at blive lagt ned her i livet, og rejse sig igen gang på gang både klogere og stærkere. Stine Bos rejse har været helt utrolig og har ført hende til et liv, hvor hun i dag er partner i Habitmanager og hjælper private og offentlige virksomheder, samt sportsfolk, ledige, m.fl. med at nå ekstraordinære mål gennem vanebrydning og nytænkning.
Alita Jensen er ny ambassadør i WiB Køge. Alita Jensen er nok mest kendt som ”Karlas mor”, idet hun for et år siden åbnede Karlas Kommode i Oluf Jensens Gård.
Karlas Kommode er netop overgået til andre hænder, imens Alita Jensen bl.a. arbejdere videre på sit Grønlands-projekt, hvor hun indsamler tøj til kriseramte kvinder på Grønland.
Foredraget kan høres mandag den 21. oktober hos TC Place, Holtelandsvej 7 i Hårlev er gratis og gæster er velkomne til at besøge WiB. Tilmelding sker til WiB ambassadør Sandra Jul Jensen på sandra@houseofmarketing.dk.
pm