Fortsæt til indhold

Urimeligt at udelukke partier fra debatarrrangementer

Arkiv
Arkiv

Læserbrev af Anders D. Fajstrup, Radikale Venstres spidskandidat i Fredericia
I lørdagens udgave af Fredericia Dagblad kan man læse om et debatarrangement på Produktionsskolen, hvor udvalgte partier har fået mulighed for at præsentere sig for eleverne.
En af eleverne overvejer efterfølgende at stemme blankt, hvilket må betyde at han ikke føler sig repræsenteret af de partier der deltog.
Det er naturligvis et valg han kan tage, men hvem ved om deltagelse af Borgergruppen, Liberal Alliance, Enhedslisten eller Radikale have givet ham et brugbart alternativ?
Desværre var der kun sendt invitation ud til nogle få af de partier, der stiller op til valget, og oven i købet kun til nogle, der i forvejen er repræsenteret i byrådet.
SOSU-skolen har ligeledes haft et arrangement for dem, de foretrækker at de unge får kendskab til, ligesom Fredericia Gymnasium ikke ønsker at debatter omfatter andre end de udvalgte få.
Så må vi jo håbe at handelsskolen og VUC ikke ønsker at begrænse de unges muligheder for at blive oplyst.
Jeg mener at det udgør et demokratisk problem, hvis man lader de unge tro, at det udvalg man præsenterer dem for, er de eneste muligheder de har. Ikke mindst fordi der sandsynligvis er tale om unge, der skal stemme for første gang, og selve det at stemme er en “vane” som grundlægges ved at starte når man får chancen.
Det er dybt forkasteligt at uddannelsesinstitutioner på den måde forsøger at indoktrinere de unge.