Kamp til stregen
Hvidovre Tennisklub gav de danske mestre fra KB god modstand
KB blev ført an af Davis Cup helten Martin Pedersen og den tidligere Hvidovre spiller Marc Ferrigno, der var tilbage på Hvidovre Stadion siden skiftet for godt et år siden. I 1. herresinglen mødte lillebror, Nicolai Ferrigno KB¿s Martin Pedersen. Et lige første set, der endte 6-4 til KB-eren, blev fulgt op af endnu en sejr i 2. set på d 6-1. 2. herresingle var Marc Ferrigno op imod Hvidovres Jimmy Wallin. Desværre havde Hvidovre spilleren ligget syg hele ugen op til kampen, men han kæmpede godt. Det blev dog til 6-4 og 6-4 sejr, og dermed var KB foran med 2-0. I 3. herresingle var den danske ranglistes nr. 7 oppe imod Hvidovres 3. mand, Thomas Skouboe. Trods oppe med et set og servegennembrud i 2. set lykkedes det ikke for Hvidovre manden at holde fast. Efter 3. sets matchtiebreak førte KB med 3-0. I 4. single tog Hvidovre endelig en sejr. Den kom ved Anders Vangkilde, der vandt sikkert i to set og dermed holdt Hvidovre inde i kampen. De to double matcher gav en sejr, ved Thomas Skouboe og Jimmy Wallin og dermed samlet 4-2 sejr til KB. ebohvidovreavis.dk