Fortsæt til indhold

Valg til Ældrerådet i Stevns kommune

Valget afholdes tirsdag den 19. november.

Arkiv
Arkiv

VALG: Når vi går til kommunal- og regionsrådsvalg tirsdag den 19. november har de +60-årige mulighed for at sætte hele tre krydser.
I Stevns Kommune har vi nemlig valgt at afvikle valg til Ældrerådet sammen med valg til Kommunalbestyrelse og Regionsråd.
- Jeg håber, at rigtig mange vil bruge deres stemme til Ældrerådet, når de alligevel er på valgstedet for at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Som kommune har vi behov for et ældreråd med en stærk forankring i lokalsamfundet, og det får vi bedst med en bred valgdeltagelse, siger borgmester Poul Arne Nielsen og opfordrer alle de +60-årige til at bruge deres stemmeret til ældrerådsvalget.
Der er 13 opstillede kandidater til Ældrerådsvalget, og de 9 valgte kandidater skal sidde i Ældrerådet i perioden 2014-2017. De øvrige kandidater bliver suppleanter til Ældrerådet i den rækkefølge de får flest stemmer.
Du kan også vælge at brevstemme i perioden 29. oktober til den 16. november, hvis du er forhindret i at møde op på valgdagen.

Hvem og hvordan?

Du skal være fyldt 60 år og være tilmeldt folkeregistret i Stevns senest den 23. september for at kunne stemme til ældrerådsvalget, og dit valgkort kommer automatisk med posten. Du skal dog sætte dit kryds på stemmesedlen i en stemmeboks beregnet kun for ældrerådsvalget.
Det fremgår tydeligt på valgstedet, hvordan du stemmer til ældrerådsvalget.
pm