Så er volley-damerne i gang
Volleyteam Esbjergs 2. Division Damer spillede lørdag sæsonens første turneringskamp mod et Aalborg HIK på Ådalskolen. Et hold man ikke kendte meget til, men som man komfortabelt slog 3-0 i set.
I forhold til sidste sæson er det sket lidt ændringer i spillertruppen. Jeanett Dam har valgt at stoppe en lang og flot volleyballkarriere, Signe Mondrup er gået på barsel, og Cecilie Sørensen har valgt ikke længere at være en del af holdet.
Heldigvis er det kommet tilgang i form af Ea Uhrskov Christensen, ligesom Kate Krükle er kommet til denne sæson, og endelig er Winnie Høj Thomsen, der var med omkring holdet i sidste del af sidste sæson, nu med på 'normale', inden hun senere på sæsonen går på barsel. Næste kamp er på lørdag kl. 11.00 på Ådalskolen mod Vesthimmerland VK.