Find din indre kraft - aktiver hjernens GPS
Foredrag med stresskonsulent og bestsellerforfatter Ole Larsen tirsdag aften på Køge Gymnasium
FOREDRAG: Vejen fra drøm til virkelighed bliver let, når hjernens GPS aktiveres.
FOF Ved Køge Bugt tilbyder nu foredrag og kursus i mentaltræning, så du kan få det bedste ud af livet.
Uanset om du søger job, skal hive en ordre hjem eller skal finde drømmemanden/kvinden, så skal du tænke og handle på en særlig måde for at få et ja. Du præsenteres derfor for nogle mentale teknikker, der giver et positivt kropssprog, som vil gøre dig tiltrækkende. Du lærer desuden at programmere din hjerne som en computer og fjerne den frygt, der begrænser dig.
Stresskonsulent og bestsellerforfatter Ole Larsen ved hvad han taler om.
Han har trænet forskellige mennesker lige fra topatleter til fru Hansen.
Desuden har han uddannet de fleste af landets stresskonsulenter og et stort antal behandlere af smerter og allergier.
Mentaltræning og Alfa-kinesiologi
Det er velkendt, at mentaltræning virker, men for mange går det langsomt fremad. Det skyldes, at der i underbevidstheden er nogle programmeringer, der virker som stopklodser. Ved at teste ønsker og mål kinesiologisk findes det, der forhindrer det enkelte menneske i at nå sine mål.
Det der adskiller Ole Larsens metode fra andre er, at han kombinerer mentaltræning med terapeutisk stressbehandling. Mange kan nemlig ikke komme ud af komfortzonen, fordi de føler, at de får stress, når de skal i gang med noget nyt.
Hvis dit liv var en film – gad du så se den? På foredraget tirsdag den 29. oktober kl. 18,30-21,30 på Køge Gymnasium præsenteres teori og øvelser.
Herefter kan deltagerne beslutte, om de vil gå videre til workshop søndag den 10. november kl. 10-15, hvor deltagerne får personlig instruktion og testning.
Begge dage lærer man, at bruge tankens kraft og skabe sin personlige mentale succesfilm. Der arbejdes med de personlige fremtidsplaner privat og på job? Du lærer at lave en drejebog til dit liv, som var det en film, der skal produceres.
Tilmelding kan ske til FOF i Køge tlf. 5665 5322 eller på FOFs hjemmeside.
pm