Fortsæt til indhold

Koncert med 100 årigt politikor

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Onsdag den 23. oktober kl. 19.30 bliver der i Herfølge kirke mulighed for at opleve en koncert med Københavns Politi Sangkor.
Koret blev stiftet den 13. marts 1913 og har således fejret sit 100-års jubilæum i år.
Koret er et rent mandskor og består af 24 sangere, under ledelse af dirigent Martin Petersen, der er organist ved Skt. Jacobs Kirke på Østerbro.
Københavns Politi Sangkor har tidligere gæstet Herfølge Kirke med stor succes og det er nærmest en tradition, at en dobbeltkvartet fra koret medvirker ved årets 9 læsninger i december måned.
Denne gang bliver koret suppleret med solist ved tenor Steen Nordberg, der ud over at være solist også synger i Den Jyske Operas kor.
Korets motto er ”En syngende politimand er en glad politimand og en glad politimand er en god politimand”!
pm