Skal du være model i aften?
Går du med en lille drøm i maven om at blive fotomodel, så er muligheder nu i aften
DM Skincare har indledt jagten på drenge og piger mellem 14 og 24 år til at reklame for deres nye hudplejeserie Too young to be ugly. I aften kl. 18.00-20.00 er man klar med forkælelse hos Puls hvorefter der er casting hos Bechs mellem 20 og 21, hvor alle i aldersgruppen er velkomne.
”Vi går efter et godt glimt i øjet, søde fregner og et naturligt udtryk. En lille kæk bums, er ingen hindring for at komme med i opløbet” siger Karina Hjort fra DM Skincare.
”Jeg synes det er en sjov måde at gøre opmærksom på naturlig hudpleje til unge, for vi møder jo dagligt unge med hudproblemer i butikken” siger Claus, medarbejder hos Bechs. Arrangementet foregår i fem byer over hele landet og arrangeres af DM Skincare i samarbejde med ModelHouse Production.
”Jeg håber der kommer rigtig mange deltagere og ser selvfølgelig gerne en vinder af hele konkurrencen, så vi kan bevise, at de smukkeste unge mennesker kommer fra Varde,” siger Belenda fra Puls med et smil.
Selve fotograferingen kommer til at foregå i Butikken hos Bechs og der vil være åbent hos Puls fra kl 18.00 hvor man kan prøve alle de dejlige produkter fra DesignerMudder inden fotograferingen går i gang.
Der vil også være konkurrence om andre flotte præmier. Tilmelding foregår via et link på Bønnespiren FB side eller DM Skincares facebooksider. Man kan godt være med uden at tilmelde sig via Facebook, men så kommer man bare bagerst i køen.