Fortsæt til indhold

Feltpræst fra Herfølge på arbejde i Afghanistan

Arkiv
Arkiv

FOREDRAG: Sognepræsten i Herfølge, Mogens Funder Larsen er gæst i Videnscaféen på Køge Bibliotek onsdag 30. oktober kl. 16.
Her vil han fortælle om sit arbejde som feltpræst for danske soldater i Afghanistan og om livet og hverdagen i militærlejren. Mogens Funder Larsen har været udstationeret i det krigsramte land fra februar til august 2013.
Foredraget i Videnscaféen er et af flere med interessante personer fra lokalområdet, der deler ud af deres viden. En viden de har erhvervet gennem deres profession, deres passion eller gennem et usædvanligt livsforløb.
Idéen med Videnscaféen er at få øjnene op for den store viden, der eksisterer blandt os borgere i kommunen. Hermed får vi alle lidt mere brændstof til hovedet og en anledning til gode debatter.
Det er gratis at deltage i Videnscaféen på Køge Bibliotek og kræver ingen tilmelding.
Hvis du har mod på at dele din viden med et nysgerrigt og spørgelystent publikum kan du kontakte bibliotekar randi.d.petersen@koege.dk.
pm