Fortsæt til indhold

Valg på McDonalds skal få flere til at stemme

McDonalds sætter kommunalvalg på menuen for at hjælpe stemmeprocenten op

Arkiv
Arkiv

Blot 65,8 procent af de stemmeberettigede danskere gjorde brug af deres stemme ved sidste kommunalvalg. Det tal skal gerne højere op, når der den 19. november skal vælges nye ansigter til kommunal- og regionsråd.
Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd, KL, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet indgået et opsigtsvækkende samarbejde med McDonalds. Hver dag året rundt har burgerkæden 160.000 danske gæster. Mange af dem er unge, og det er blandt andre dem, som i højere grad skal lokkes i stemmeboksene.
Valget serveres på McDonalds i form af blandt andet udsmykning i restauranterne og som en integreret del af kædens danske Facebookside fra den 31. oktober.
“Selvfølgelig skal McDonalds være en aktiv medspiller i udviklingen af samfundet,” siger Stephen Shillington, adm. direktør, McDonalds Danmark.