Fortsæt til indhold

Münchener Freiheit gæster Musikhuset Esbjerg

Arkiv
Arkiv

Så kan Danmark igen glæde sig til at få besøg af de tyske pop-ikoner Münchener Freiheit, og igen er det Esbjerg, der står for skud. Det er nemlig Musikhuset Esbjerg, som lægger scene til koncerten 1. februar 2014, og der er lagt op til en fremragende musikaften.
Münchener Freiheit har lige siden stiftelsen i 1980 haft en helt særlig plads på den tyske popscene. De var uden diskussion frontløberne i bølgen ”Neuen Deutschen Welle”, der i 80'erne gav et kæmpe comeback til tysksproget popmusik i hjemlandet. Münchener Freiheit har været aktive lige siden de blev dannet, og har hele 24 albums på samvittigheden, og som live-band har der aldrig hersket tvivl om, at Münchener Freiheiter er blandt det ypperste, som Tysklands pop-scene kan diske op med.
Koncerten er den 1. februar 2014 Kl. 20.00 i Musikhuset Esbjerg. Billetter koster 375 kr. i forsalg og kan købes hos Musikhuset Esbjerg på tlf. 7610 9010 eller på hjemmesiden www.mhe.dk.