Fortsæt til indhold

En skjult agenda hos S og SF

Arkiv
Af Marcus Danielsson, Overdrevet 9, Lille Skensved

26 kommuner sætter skatten ned næste år, herunder sænker 10 kommuner personskatten (Politikken, d. 15. oktober). Men sådan er det ikke i Køge Kommune.
Her bad S og SF om lov til at hæve skatten, hvilket de fik godkendt, men dog ikke benyttede sig af – hvert fald ikke her før valget.
Det hedder sig officielt, at Køge skal blive en mere attraktiv kommune at bosætte sig i. Men det gælder tydeligvis ikke når det kommer til skatteprocenten.
Her er det andre kommuner, som er villige til at lægge flere af borgernes egne penge tilbage i deres lommer end de ville få i Køge kommune. Som jeg ser det, så er det noget der skal rettes op på
Ikke nok med, at skatten sættes ned i andre kommuner end Køge, samtidig nedstemmer et flertal med S og SF i spidsen også et forslag om at reducere byggesagsgebyrerne – for både private og offentlige virksomheder – hvorved man forværrer sandsynligheden for at virksomheder slår sig ned i Køge
At forhøje skatten op til et valg er at skyde sig selv i foden. Det fandt S og SF måske også ud af siden de valgte ikke at benytte sig af muligheden, efter Indenrigsministeriet ellers godkendte deres ansøgning om at hæve skatten.
Men spørgsmålet er om man så kan udlede, at de med stor sandsynlighed ønsker at forhøje skatten, når valget er overstået? Dog er dette kun en tanke – men med en stemme på S og SF kan man ikke vide sig sikker på hvad ens stemme går til.
Man kan jo spørge sig selv ”hvorfor bede om tilladelse til at sætte skatten op, men ikke benytte sig af det?”. I min optik, så er der en skummel bagtanke.
Marcus Danielsson

Byrådskandidat for Venstre