Åbning af ny valgbutik i Sillebroen
Som noget helt nyt står alle partier og lister, der stiller op til kommunalvalget i Frederikssund til november, sammen, når de åbner en fælles valgbutik i Sillebroen.
Valgkamp Valgkampen rykker nu ind i Sillebroen i Frederikssund. Søndag d. 27. okt. kl. 12.00 slår en ny - og anderledes - butik således dørene op i Sillebroen. I butikken kan borgerne møde alle partierne i Frederikssund Kommune samt de to lister, der stiller op ved kommunalvalget. Frem til og med valgdagen tirsdag 19. nov. vil politikerne være at finde i butikken på 1. sal og tage imod borgerne, hvis de ønsker en dialog eller noget valgmateriale for at beslutte sig for, hvor krydset skal sættes. Der afholdes åbningsreception søndag 27. oktober fra kl. 12 – 14, hvor alle partiernes kandidater vil være til stede og uden tvivl åbne for en snak. De efterfølgende onsdage fra kl. 15 – 19 og de efterfølgende lørdage fra kl. 11 - 14, vil butikken være bemandet med repræsentanter fra de forskellige partier. Der vil også være mulighed for at møde byrådskandidaterne rundt om i centret, ligesom de også kan mødes andre steder i byen og i kommunen.