Falck lever op til krav
Falck kan leve op til Region Sjællands pris, når virksomheden overtager kørslen af ambulancer i Roskilde og Lejre i det nye år, slår Falcks kommunikationsdirektør Louis Honoré fast.
Kritiske ryster betvivler, at Falck kan løse opgaven uden at sætte menneskeliv i fare, fordi Roskilde Brandvæsen hidtil har fået ambulancerne frem hurtigere end krævet. Men det bekymre ikke.
- Vi lever op til de krav, vi er blevet stillet, siger Louis Honoré og fortsætter:
- Vi ved, hvad vi går ind til og kan komme med et godt tilbud på grund af vores store erfaring, siger direktøren.
Han forklarer, at virksomheden dækker 85 procent af Danmark med ambulancekørsel, og at falckredderne har et godt omdømme, hvor de er.
- Vi er godt klar over, at vi har noget at leve op til, for Roskildes borgere er meget glade for Roskilde Brandvæsens reddere, som er knalddygtige og vores gode kollegaer, siger Louis Honoré.
Base i Roskilde og Lejre
Kritiske ryster har undret sig over, hvordan Falck vil klare at komme frem til tiden, når de nærmeste stationer ligger i Greve og Tåstrup, men til det siger direktøren:
- Vi skal selvfølgelig have en base både i Lejre og i Roskilde, så vi kan komme hurtigt frem.
Præcist hvor de skal ligge, hvor store de skal være og hvad de skal bestå af, skal man først til at regne sig frem til.
Reddere til Falck
Når Falck overtager ambulancekørslen, står 46 reddere fra Roskilde Brandvæsen uden job.
Louis Honoré opfordrer dem til at søge over til Falck.
- Vi ved, det er dygtige folk og vil gerne have dem som kollegaer, siger direktøren og fortsætter:
- Hvis der er nogen af dem, der har lyst til at komme over til os, skal vi nok prøve på at finde en løsning, så de kan få et job i Falck.
ag