Fjerkræ udstilles i Sottrup
Fjerkræklubben for Als og Sundeved fremviser lørdag den 26. og søndag den 27. oktober forskellige hønse- og dueracer, som klubbens medlemmer har og i det daglige arbejder med. Formålet med klubbens arbejde er at bevare racerne så optimale som muligt, og samtidig hjælpe andre fjerkræinteresserede til at holde fjerkræ under ordnede forhold.
På klubbens årlige fjerkræudstilling kan man se mange forskellige racer og farvevarieteter inden for høns og duer. Igen i år er der nye racer og farvevarieteter på udstillingen, og man kan få en god snak med de forskellige avlere, der udstiller dyrene.
Udstillingen sker den 26. og 27. oktober på Nydamskolen i Vester Sottrup. Det er Fjerkræklubben for Als og Sundeved.
I tilknytning til fjerkræudstillingen er der en lille hobbyudstilling, hvor man kan besøge stande, der bl.a. sælger honning, træsko, kunststrik og ting til det lille hønsehold.
Udstillingen er åbent lørdag den 26. oktober kl. 14-17 og søndag den 27. oktober kl. 10-16.