Lyseblå piger skal hjælpe Island til EM
Tre SønderjyskE-spillere er udtaget til det islandske landshold
Mikkel Hansen
Den 23. oktober begynder den islandske kampagne for kvalifikation til Europamesterskaberne næste år.
Det sker med et skær af lyseblåt på det islandske landshold, idet tre SønderjyskE-spillere er indkaldt til landsholdet.
Den islandske landstræner, Ágúst Þór Jóhannsson, der også er træner for SønderjyskE's damer, har nemlig udtaget Stella Sigurðardóttir, Ramune Pekarskyte og Karen Knútsdóttir til den islandske trup.
Den 23. oktober spiller Island hjemme mod Finland, og den 27. oktober venter der en udekamp mod Slovakiet.