Fortsæt til indhold

Fest for en missekat på 75

Den danske tæppefabrik, Ege Tæpper, fejrer 75 års fødselsdag. Den fejres blandt andet hos Garant i Haderslev

Arkiv
Arkiv

Mange forbinder egetæpper med den hvide killing "Miss ege", som i mange år prydede egetæppers annoncekampagner. Meget er sket siden da, og i dag kan virksomheden se tilbage på 75 år med tæpper i alle afskygninger og farver. Det fejres landet over med jubilæumstilbud.
I oktober fylder egetæpper 75 år, og ifølge administrerende direktør Svend Aage Færch Nielsen, så er der dog tale om en ung jubilar, som følger med udviklingen inden for både design og teknologi – også når det gælder tæpper til boligen.
”Vi er en moderne virksomhed, og vi ønsker hele tiden at være fremme i skoene, når det kommer til design og teknologi. Derfor har vi altid en finger på pulsen og følger med i, hvad der rører sig,” siger Svend Aage Færch Nielsen.

På forkant gennem 75 år

egetæpper blev grundlagt af Mads Eg Damgaard – en visionær dansk iværksætter, der var en ener indenfor sit område.
”Mads Eg Damgaard var kompromisløs på mange områder, og han havde en klar holdning til, hvordan hans virksomhed skulle køres. Helt fra starten blev det besluttet, at virksomheden skulle være designorienteret, og selv i dag er det stadig vores ledestjerne, at vi gerne vil være med til at sætte dagsordenen for interiørdesign i vores branche. Og samtidig så laver vi tæpper, der tåler at blive trådt på," siger Svend Aage Færch Nielsen.
egetæpper har en af de mest avancerede produktioner i verden, der sikrer, at virksomheden hver dag kan levere tæpper i høj kvalitet.

Jubilæumstilbud

Det er ikke kun hos egetæpper, at jubilæet fejres. Også de lokale tæppeforhandlere landet rundt markerer milepælen med jubilæumstilbud.
"Vi vil naturligvis gerne være med til at fejre egetæppers jubilæum. Derfor kører vi hele oktober og november jubilæumstilbud på en række udvalgte produkter fra egetæpper, hvor du kun betaler 75 % af prisen," fortæller Jørn Høi fra Garant Gulve og Gardiner i Haderslev.
Ved køb af et ege-tæppe er der ligeledes mulighed for at få et eksemplar af børnebogen 'Mis ege på eventyr' skrevet af Halfdan Rasmussen, en plakat med den nostalgiske killing samt en lille bamse, som selvfølgelig i anledningen af jubilæet er lavet som en lille kat.