Ølby Bibliotek fejrer Halloween
Arkiv
ØLBY: Børn indbydes til Halloween på Ølby Bibliotek torsdag 31. oktober kl. 14.00–15.30.
Her vil børnene blive sendt af sted på en gyselig skattejagt, hvor de vil blive ført rundt i alle afkroge af det gamle biblioteks støvede gemakker.
Undervejs vil de blive mødt af en vaskeægte vampyr, en fortryllende troldkvinde og en græsselig græskarmand.
For de børn, hvor det lykkes at komme helskindet igennem skattejagten, er der en lille sødmefyldt præmie.
De andre børn… tja! Det er gratis for børn at deltage og kræver ingen tilmelding.
pm