Fortsæt til indhold

- Jeg har aldrig i mit liv stået i kø for at blive borgmester...

Men i 2013 sætter Arne Bech sig gerne i borgmestersædet, hvis borgerne ønsker det - Bech fylder 70 år på tirsdag den 29. oktober

Arkiv
ark

Det sociale udgangspunkt prægede dog ikke unge Bech i en negativ retning. Hans kælenavn var ¿lyse Arne¿, og han var både flittig og dygtig i skolen. Men det var ikke kutyme at fortsætte til gymnasiet, når ikke man kom fra en akademisk familie. Arnes mor fandt derfor to lærepladser: Én som skorstensfejer og én som typograf. Men så fik hun besøg af to af Arnes lærere. - Deres budskab var klart: ¿Arne skal på gymnasium¿. Og det accepterede hun. Det var altafgørende for, at jeg ændrede min sociale arv, fortæller Arne Bech i forbindelse med, at Hvidovre Avis mødes til et fødselsdagsinterview. Litteratur og idræt Det at være mønsterbryder har siden præget Arne Bech. Som lektor i dansk og idræt ved Vestre Borgerdydskole (Københavns åbne Gymnasium) fik han tilfredsstillet en stor del af de mål, han havde sat i livet: Glæden ved litteraturen, debatten og den akademiske viden blev givet videre. Og samtidig kunne han dyrke sin anden store lidenskab: Idrætten. - Jeg troede faktisk, at jeg skulle være ingeniør. Senere ville jeg studere matematik og fysik. Men det gik op for mig, at mit liv var præget af to gode samværsfag - litteratur og idræt, fortæller Arne Bech. Ud fra devisen: ¿Det skal være bedre, når jeg tager derfra end da jeg kom¿ har han levet det meste af sit liv. Ikke blot fagligt, men også som politiker. Hvor finder du din glæde ved kommunalpolitik? - Jeg har jo prøvet at stoppe som fungerende borgmester dengang i 1997, hvor glæden var væk. Så jeg er meget bevidst om, at det stadig skal være meningsfuldt. I Hvidovrelisten er glæden at have et rigtig godt hold, hvor vi bestræber os på at være i overensstemmelse med vores menneskesyn. Dygtige borgere, der vil noget. Og vi kæmper sammen, ikke mod hinanden¿ - Når jeg ser på vores nye kandidater i Hvidovrelisten, ser jeg ¿gå-på-mod¿. De vil mere. De vil frem - men i fællesskab med os andre, siger Arne Bech, der stiftede Hvidovrelisten i 2001. Ønsket var at stifte en byrådsgruppe, hvor alle i fællesskab tager del i arbejdet og er enige om den politik, der skulle gennemføres i Hvidovre, både når man fastlægger sit valgprogram, og når man tager stilling fra sag til sag. Pligt og evner Hvidovrelisten minder for Arne Bech på mange måder om det gode liv i hans gymnasieklasser. Det betyder noget for ham, at alle har det godt og bidrager med præcis deres kompetencer. - Som mønsterbryder betød det alverden for mig, at jeg havde ældre omkring mig, der bakkede mig op og troede på mig og mine evner. Det har jeg ført videre i mine gymnasieklasser og nok også i liste H. Jeg har en forkærlighed for at anskue folk. For at se, hvor de er stærkest. Og så dyrke det, så de gør sig umage. ¿Den, der har evnen, har pligten¿, siger Arne Bech, der gennem årene har fået tilkendegivelser fra mange af sine elever, som oplever sig set og værdsat og ikke blot som ¿en af flokken.¿ Er ringen så sluttet for dig, når en tidligere elev engagerer sig politisk i dit eget parti? - Jeg kan godt forstå, du spørger, men nej. Jeg har ikke diskuteret politik med mine elever i undervisningssituationen. Det er fuldt bevidst. Mine elever har været bevidste om, at jeg også er politiker, og mange har gennem tiden gerne villet diskutere. Men jeg har altid sagt: ¿Det gemmer vi, til vi er sammen i gode fritidssituationer¿. Ingen af mine elever måtte føle, at jeg forsøgte at præge dem i en bestemt politisk retning. Så er det måske en cadeau til dig som person og som et menneske med holdninger, at tidligere elever i dag er at finde på medlemslisten? - Ja, måske. Det er da en dejlig tanke. Men i bund og grund handler det nok om, at de er præget til at tænke frit og tage objektiv stilling til verden og ikke ud fra et bestemt verdensbillede... - Det er netop Hvidovrelistens ¿kernevælger¿. Medlevende borgere, der tager selvstændig stilling og ikke blot sætter deres kryds efter vane, siger Arne Bech. Føler du, at valget i år bliver kulminationen på Hvidovrelistens arbejde gennem tiden? (Pause¿) - Ja, det gør jeg faktisk. Dengang jeg sluttede som fungerende borgmester, sad vi 12 socialdemokrater i byrådet. Nu sidder de fem. Politik er ikke noget, man ændrer over natten. Men jeg føler tiden er til det systemskifte, vi har arbejdet for i så mange år og som Hvidovre trænger så hårdt til. Du stillede op til dit første kommunalvalg i 1989. Nu stiller du op for 6. gang. Og du har altid gjort en dyd ud af at sige, at du ikke er borgmesterkandidat. Men det lader til, at du har ændret mening? - Jeg havde i mange år en klar aftale med min hustru, Alice, om, at vi ikke ville bruge vores liv på et borgmestersæde, når jeg i forvejen havde en karriere, som var så tilfredsstillende. Men nu står vi i en ny situation, hvor jeg kan bruge megen mere tid på politik. Og tillid forpligter, så vi har aftalt, at hvis Hvidovrelisten, som forventet, får et rigtig godt valg, og jeg personligt får mange stemmer, så vil jeg ikke fravælge borgmesterposten. Så ja, jeg vil gerne være borgmester i Hvidovre. Kritikere siger, at du er for gammel til borgmesterposten? (Arne Bech smiler)¿ - For gammel, hvor? Intellektuelt? Tæller min erfaring og viden ned? At jeg har brugt de seneste 25 år på politik, kommunale budgetter og har haft flere tillidsposter end andre i byrådet? Eller er jeg for gammel aldersmæssigt? Er det et handicap, at jeg kan løbe cykle og svømme fra de fleste kandidater? Alder er jo i denne sammenhæng kun et tal ¿ Arne Bech fylder 70 år på tirsdag den 29. oktober.