Et gensyn fra sommerens jazzscene
JAZZAFTEN: Jesper Thilo og Erik ”Krølle” Andersen jam'er med Hugo's All Stars 'i Hugo's Kælder, Brogade 19 i Køge torsdag den 31. oktober kl. 20.00.
Som 7-årig startede Jesper Thilo med klaveret, som 11-årig med altsaxen og som 14-årig med klarinetten. Hans første indspilning i 1960 indspillede han som klarinettist under navnet Jesper Koefoed. I 60'erne var det ikke god tone på konservatoriet at spille jazz i fritiden i Stefan Skouenborgs Dixieland Jazzband.
Erik ”Krølle” Andersen er kapelmester og regnes for en Europas fineste klarinettister. Han har en fortid på bl.a. 12 år som medlem af Papa Bue's Viking Jazzband.
Per Jakobsen har spillet piano i næsten en menneskealder. Spillede bl.a. med Dreamland Jamband, Louisiana Jazzband og Daimi og fra 2007 til 2011 med Papa Bue's Viking Jazzband. Jens Sølund spillede i midten af 60'erne med Valdemar Rasmussen i ”Københavns Fodvarmere” og det roste ”Steen Vig's Jazz Orkestra”. Som medlem af Papa Bue's Viking Jazzband i 20 år opnåede han ry for at være en af Europas bedste traditionelle bassister.
Sven Levandowsky har han sine rødder som trommeslager i det Vestberlinske rockmiljø i 60'erne. Her spillede han med tyske og amerikanske bands, bl.a. med den kendt sanger og guitarist Joe Bennet, We Four, The Futures og 1967 med Lonesome Five i den kendt klub, Star Club Hamburg.
I 1968 flyttede han til Danmark og stiftede bekendtskab med den danske jazzscene i 1990. Startede Basement Jazzband i 1994 og fra 2011 sideløbende i Hugo's All Stars.
pm