Fortsæt til indhold

Vi skal gøre noget ved det

Arkiv
Henry Schultz, Marstrup Bygade 112 A, 6100 Haderslev - byrådskandidat for Venstre

Dansk Industri placerer Haderslev Kommune blandt de 10 mindst attraktive erhvervskommuner i Danmark.
Det skal der laves om på!
Venstre vil have en kommune, der tiltrækker nye virksomheder, og i samarbejde med Haderslev Erhvervsråd skabe en dynamisk kommune der er aktiv, fleksibel og løsningsorienteret.
Indenfor det kommunale byggeri vil vi i Venstre bevæge os fra de store totalentrepriser til at udbyde i fagentrepriser, således at mindre lokale virksomheder også har mulighed for at byde på opgaverne.
Vi vil i Venstre også skabe udvikling i landdistrikterne, sikre muligheden for at etablere nye byggegrunde og dermed også nye jobs til byggebranchen.
På skoleområdet valgte et flertal i byrådet udenom Venstre desværre at lukke Marstrup Skole i år, trods mange gode modargumenter, derfor vil jeg arbejde for, at skolebygningerne, som nu står tomme, kan tilgå borgerne og bruges lokalt som et samlingssted, et multihus med flere muligheder. Eventuelt sådan at Haderslev Kommune varetager driftsudgifterne og borgerne/foreninger hjælper til med vedligeholdelse.