Fortsæt til indhold

Vælgermøder i Køges store almene boligområder

Arkiv
Arkiv

VALG 2013: Boligsocial Fællessekretariat Køge - Helhedsplanen - inviterer, i samarbejde med Integrationsrådet og Sund Zone, byrådskandidater og borgere til tre vælgermøder i boligområderne.
Vælgermøderne i Søparken, Ellemarken og Hastrupparken skal engagere boligområdets vælgere og sætte fokus på, hvordan politikerne vil styrke trivslen i boligområderne.
De tre boligområder huser i alt ca. 3.600 borgere og repræsenterer derfor en stor del af Køge Kommune.
Møderne afholdes tirsdag den 29. oktober i Søparken, Fælleshuset, Nylandsvej 185 i Ølsemagle, tirsdag den 5. november i Ellehuset, Parkvej 128 og torsdag den 14.november i Kulturhuset, Langelandsvej 66 i Køge.
Valgmøderne finder sted kl. 18.30–21.00.
- Byrådskandidaterne fra Køges største partier møder op for at sidde i panelet og deltage i dialog omkring det overordnede emne 'Trivsel'. Under denne overskrift går vi i dybden med temaerne "Børn og unge", "Uddannelse og beskæftigelse" og "Medborgerskab", fortæller Tine Goll, kommunikationsmedarbejder i Sund Zone i Køge.
Konferencier styrer spørgsmål fra de fremmødte til politikerne og afslutter med opsamling.
Boligselskaberne, afdelingsbestyrelserne, SSP, skoleledere, integrationsrådet, Ungdommens Røde Kors med flere er inviteret til at overvære vælgermøderne.
Læs mere om Boligsocial Helhedsplan Køge og få en beskrivelse af beboerne i de største almene boligområder i Køge på www.helhedsplanen.dk.
pm