Fortsæt til indhold

Flyvende Superbørn i Skansen

Arkiv
Arkiv

Søndag den 3. november kl. 14.00 optræder Flying Superkids i Broager Sparekasse Skansen i Sønderborg.
Årets forestilling byder på den verdenskendte blanding af gymnastik, akrobatik, dans, sang, tumbling & højtflyvende spring, og i år har Flying Superkids ekstra meget nyt på programmet.
“Vi forsøger at holde forestillingen i en konstant udvikling, så vores trofaste publikum altid oplever noget nyt og spændende, når de vender tilbage. Men specielt nu, hvor vi lige har optaget ny CD og Show-DVD, er der rigtig mange nye numre & sange. Vi er endda så heldige at have en af verdens bedste cykelartister Jimmy Enoch med i showet i år,” fortæller Svend Godbersen, koreograf på showet.
Billetter kan købes på www.flyingsuperkids.com.