Fortsæt til indhold

Mere tillid mere udvikling

Arkiv
Af Niels Rolskov, Tessebøllevej 40, Herfølge.

Kommunen er byens største arbejdsplads og har som sådan uvurderlig betydning for en stor del af borgernes daglige liv, deres arbejdsglæde, livskvalitet og oplevelse af demokrati. Alt sammen af stor betydning for det produkt de leverer, fra græsslåning til matematikundervisning.
Kommunen har et ansvar for udvikling af de kommunale arbejdspladser i respekt for de ansattes medansvar og ikke ud fra en ledelsesstil tilpasset mindstemålene i overenskomster og lovgivning.
Enhedslisten vil arbejde for at tomrummet mellem politiker og kommunens ansatte og borgere bliver mindre, så politikere ved hvad de kommunale ansatte går og laver. Så den førte praktik er i overensstemmelse med politikken.
Stress og jag på arbejdspladserne udstøder mange og nedslider de fleste. Alternativet er bedre arbejdsmiljø og arbejdspladser, hvor der er plads til alle.
Øget demokrati på arbejdspladserne, hvor de ansatte selv organiserer arbejdet, skaber sundere arbejdspladser, arbejdsglæde, god forvaltning og mindre sygefravær.
Niels Rolskov

Borgmesterkandidat for Enhedslisten i Køge