Mange afbud kostede
Avedøres sjællandsseriehold havde mulighederne
Avedøre kom i første halvleg ikke frem til ret mange chancer. Halvlegens største chance tilfaldt Allerød, men målmand Rasmus Siggard klarede med en hurtig fodparade skuddet fra nært hold. Uafgjort ved pausen var et tilfredsstillende resultat for Avedøre. Måske var man lidt for tilfredse. I hvert fald scorede Allerød på første angreb efter pausen, som Avedøre åbenbart stadig holdt. Så fulgte en periode, hvor Avedøre kom frem til 2-3 gode chancer, bl.a. et hovedstød fra Kenneth Rasnis, som ikke burde være sendt over mål. Men en tackling fra Nichlas Helstrup med et hårdt gult kort til følge betød 10 mand i 10 minutter. Lige før tidsstraffen udløb, scorede Allerød til 2-0. Jesper Myhrmann funderede efter kampen, at han måske skulle have ventet et par minutter med at lade sig udskifte for ikke at skulle spille med ¿nyt¿ forsvar i undertal. Både Jack Overby og Nichlas Helstrup forlod kampen med skader. Forhåbentlig ikke alvorlige, for der begynder at mangle spillere til kamp og træning de sidste to uger.sport