Fortsæt til indhold

Bagte for BørneTelefonen

Børnene hos daginstitutionen Katholt i Skibby har tjent 2.700 kr. til fordel for BørneTelefonen

Arkiv
Af David Foli

Jægerspris Hos Daginstitutionen Katholt i Gerlev har pædagoger og børn været med i det landsdækkende projekt "Bag for en sag." Projektet, som Børns Vilkår står bag, går ud på, at børn har bagt og herefter solgt bagværket. Hos Katholt afholdte man 11. oktober cafe, hvor bedsteforældre, oldeforældre, venner og alle familier mødte frem og købte for 2.700 kr. De penge kommer nu BørneTelefonen til gavn. "Det er virkelig flot, når man tænker på, at vi er en børnehave med 15 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn og halvdelen af dem er søskende," siger pædagog Stine Larsen fra Katholt og tilføjer: "Det har være dejligt at se, hvor meget børnene har gået på i at hjælpe andre børn." Børnetelefonen er en telefonlinie til børn, der har brug for et råd eller en person at snakke med. BørneTelefonen har telefonnummer 116 111, og den er bemandet hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.