VTE’s Damer vandt igen
Arkiv
Volleyteam Esbjergs 2. Division Damer spillede lørdag på Ådalskolen mod Vesthimmerland VK, og de vestjyske damer fulgte flot op på sidste weekends 3-0 sejr over Aalborg HIK i turneringspremieren, da endnu et nordjysk hold gæstede Ådalskolen.
Vesthimmerland VK spillede deres chance, men det nyoprykkede hold magtede ikke for alvor at presse et klogt spillende hjemmehold, der kontrollerede kampen fra start til slut. Efter en times spil var kampen afgjort, 3-0 til esbjergenserne. Kate Krükle blev efter kampen kåret som bedste VTE spiller. Næste kamp er lørdag den 2. november kl. 14.00 i Rundhøjhallen mod ASV Aarhus.